Vores første racekat var sølv Aby'en Silver Deen, vi valgte Aby'en from for alle andre racer, ikke kun p.gr.a. at den i udseende kunne minde om en vild puma men i høj grad fordi vi mente det ville være en god familie kat til en aktiv børnefamilie. Vi ønskede en kat der både kunne lege (og blive ved med at lege også op i voksen årene) med børnene, lære at gå i snor og i det hele taget følge med i familiens mange gøremål og som også ville være kærlig og have lyst til at ligge på skød og i arm i sengen.
Det må siges at vores forhåbninger til en ny kat blev på alle måder opfyldt, så godt at vi begyndte at udstille, at avle, at få flere katte - en smuk rød aby han ved navn Tao flyttede ind og pludseligt var husets katte ikke kun "tickede" (de stribede bånd der er på hvert hår i en abys pels) men havde de smukkeste chokolade aftegninger på slanke muskuløse kroppe.
Nu tog udstillingerne for alvor fat og de næste år udviklede sig et stort internationalt netværk for at udbrede kendskabet til denne skønne afrikanske tamkat, gennem dette netværk kom så de næste medlemmer af kattefamilien: de smukke plettede
Som en af de allerførste importører og opdrættere af bengaler var der endnu en stor portion pionerarbejde at tage fat i. Vi importerede mange gode avlslinjer fra USA og vores katte og deres afkom har klaret sig godt både som kælekatte i mange hjem og på udstillingerne.
Men - da jeg i 2006 fik nyt arbejde der indebærer en hel del rejseaktivitet, var der ikke mere tid til de mange udstillinger og slet ikke til at passe og socialisere killingerne som det bør gøres. Vi har nu kun en avlskat tilbage og det er selvfølgeligt vores første kærlighed - en skøn og superkærlig sølv aby pige.
En årrække boede vi i Afrika og den største fornøjelse var at tage på morgen Safari for at se de store vilde katte: Leoparden dovent henslængt over sin gren, Geparden med over 100 km/t efter sit bytte, Løven knap synlig i det gule græs - det var disse bevægelser, denne vilde skønhed vi ønskede i vores egen lille stue puma