Home
Lidt om navne PDF Print E-mail
Written by Helle   
Saturday, 02 January 2010 21:37
Lidt om navne -
Hvorfor Lewanika?
Kong Lewanika (1842-1916) var en af de sidste store konger i Afrika, hvor han udvidede og samlede Barotseland (Bulozi) et område der i dag dækker det vest og nord-vestlige Zambia, et område på størrelse med Danmark, Skåne, Halland og Blekinge.  Men 1890 underskrev Lewanika en aftale med Cecil Rhodes' British South African Company og  Barotseland blev et Britisk Protektorat mod en betaling af £2000 om året, et beløb der ved Zambias frihed i 1963 lagde grundlaget til den Zambianske national bank. Landet blev hermed til dels åbnet for rejsende (men aldrig for settlere) og ved århundredeskiftet hvor meget af vildtet i nabolandet Rhodesia var decimeret rejste Van Rooyen, Ridgebackens "fader" adskillige på jagt her. Kong Lewanika havde et stort kobbel jagthunde som han brugte til storvildts jagt i Liuwa-plains.  Det står ikke nævnt nogensteder at Van Rooyens Løvehunde blandede sig med Lewanikas pack, men det lyder sandsynligt at to ivrige jægere der mødes, benytter chancen til at benytte hinandens bedste hunde.

I 90'erne boede jeg i den kongelige landsby Limulunga og arbejdede for den daværende konge, Ilute Yeta. Ligesom Bulozi /Barotseland endnu i dag har hjemmestyre og lokal ret, betyder Lewanika meget for Lozi folket og navnet bliver brugt i mange sammenhænge. Jeg boede endnu i området da jeg fik min første Ridgeback og jeg var ikke i tvivl - mit kennelnavn skulle ære den gamle kong Lewanika. Derfor gør jeg også meget ud af at finde de rigtige Lozi (det sprog der tales i Bulozi/Barotseland) navne til alle min Ridgeback hvalpe, ifølge Lozi tradition er navngivning utrolig vigtig og det tager altid tid at finde de helt rigtige.

F kuldets navne (de fleste Lozi navne har en officiel måde og et kalde/kælenavn)

Famuyeke ♂, er navnet på en kongelig kriger prins fra midten af 1800 tallet, kælenavn Fam

Fukuzi ♂, betyder at få støvet til at rejse sig - hvilket i et tørt sandet område som dette sker når der danses, leges eller jages
Fulumuzi ♂, Den dybe rumlen når de kæmpemæssige Maoma - kongelige trommer tages i brug i forbindelse med Kuomboka

Fubelu ♀,  betyder rød - med alle de mørkerøde hvalpe i kuldet skal en af dem bare hedde Rød, rød er også en utrolig kraftfuld farve i den traditionelle Lozi
Fufisa-fufisa ♀,  Det øjeblik hvor en hund løber gennem sivene og får fuglene på vingerne (kort Fufa)

Fumisizwe ♀, et klassisk pigenavn som betyder: at blive beriget af (kort Fuma)
Fuga ♀, som egentligt skulle have været Fuba hvilket også betyder rød :-)
Fufuna ♀, at søge efter mad som hunde
 
Copyright © 2010 Kibutata. All Rights Reserved.
Joomla! is Free Software released under the GNU/GPL License.